Om os

Det er med stor glæde, at vi, Kirsten og Johan Schlichting, kan byde velkommen til vores 49. sæson med salg og rådgivning af havemøbler og havehynder. 

Vi har igennem 49 år ydet god og ikke mindst personlig rådgivning til rigtig mange kunder. Vi sætter en ære i at give vores kunder en god oplevelse, samt rådgive om de mange muligheder, som eksisterer indenfor havemøbler og havehynder.

Vi har specialiseret os i havehynder, hvilket betyder, at vores kunder kan få syet hynder efter individuelle mål, stoffer og bæreevne. 

Endvidere har vi et stort udvalg af parasoller og fødder, samt diverse reservedele til havemøbler helt tilbage fra 70'erne. 

På gensyn til inspiration i Havemøbel-Centret, hvor du kan finde lige den stol og hynde, der lige passer til dig. Vi har åbent hele året. Vi glæder os til at se dig.